Mine 10 måneder på højskolen! – Julia Cramer, 26 år.
Inden jeg startede på højskolen, følte jeg lidt at jeg var fanget i dårlige og usunde vaner både mentalt men også fysisk. Jeg havde prøvet at tabe mig nogle gange, men det er aldrig lykkes. Jeg manglede noget fællesskab, faglighed og noget mentalt før jeg følte mig ordentligt klædt på, til at kunne klare livets udfordringer.
Jeg kunne ikke se en vej ud af det, før min søster, gjorde mig opmærksom på Skærgården. Hun havde været i kontakt med skolen og fundet ud af, at jeg ville passe godt ind på skolen, med de problemer jeg kæmpede med hver dag. Og skærgården har alt det jeg ledte efter fællesskab, fag, hvor min egen viden omkring mig selv, og kost kunne vokse samt forskellige motions tilbud, der gjorde motion sjovt.
Jeg var meget nervøs dagene op til jeg skulle starte, men det havde jeg ingen grund til. Atmosfæren på skolen er fantastisk! Vi er alle på skolen af en eller anden grund og det gjorde at sammenholdet og det sociale var fantastisk! Der er plads til alle. Jeg fandt hurtigt den del af mig selv, som jeg havde gemt væk så mange år, fordi jeg følte jeg ikke passede ind nogle steder. Jeg fik lige så stille selvtilliden igen og stod ved hvem jeg er og hvad jeg har oplevet. Det gjorde også at jeg havde nemmere ved at åbne mig op overfor andre og lukke dem ind i mit liv.
De fag jeg havde på skolen, var med til at jeg udviklede mig rigtig meget og blev mere moden og ansvarsfuld. Fagligheden blandt lærerne er høj og de var en stor del af min udvikling. De lærte mig at jeg skulle være ærlig overfor mig selv og lytte til de behov jeg havde brug for. Da jeg ligeså stille begyndte at lytte til mig selv, slappede jeg også mere af. Jeg følte en balance i kroppen og sindet.
Motionen var selvfølgelig også en stor del af livet på Skærgården og det var sindssygt hårdt i starten og jeg hader at svede, men det blev sjovere og sjovere, som tiden gik og jeg elsker at svede i dag. At dyrke motion hver dag gjorde mig stærkere fysisk men også mentalt.
Jeg tabte mig 51 kilo på mit 10 måneders ophold. Jeg fik det bedre med mig selv, jeg ændrede kropsholdning og blev lige pludseligt stolt over at være mig. De ting jeg havde opnået op ti måneder er mere end jeg havde drømt om inden jeg startede på højskole. Og jeg vil anbefale Skærgården til alle, som bare lige har brug for et pusterum fra hverdagen. Mit ophold på Skærgården, har ændret mit syn på livet. Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer.
Jeg valgte at tage på højskole for at give mig selv en pause og blive afklaret omkring uddannelse og studier, samt arbejde på vægttab og en livsstilsændring.
Opholdet har virkelig givet mig energien og glæden tilbage. Jeg følte ret hurtig, at jeg fandt tilbage til mig selv og begyndte at sprudle. Derudover har jeg undervejs tabt 24 kg. Jeg har fundet ud af, at en livsstilsændring ikke behøver være træls og kedelig. Man kan godt leve sundt og tabe sig uden at være på slankekur.
I forhold til valg af studie-retning er det gået op for mig, at bare fordi jeg kan og har evnerne, er det ikke ensbetydende med, at jeg skal. Det er blevet mere vigtig for mig at være i noget, hvor jeg er glad hver dag og ikke skal kæmpe.
Det sociale liv på skolen har været med til at skabe trivsel for mig. Jeg synes, der har været en dejlig stemning, der nok skyldes, at vi er mange generationer samlet, som kan bidrage positivt til hinanden på kryds og tværs. Samtidig har der været plads til, at vi unge har kunnet finde sammen i en gruppe og skabe et fantastisk sammenhold.
Fagene har suppleret hinanden rigtig godt, hvor vi er kommet omkring kost, motion, trivsel og den mentale del. Undervisningen har været helt fantastisk og har hjulpet mig i mine beslutninger. Jeg har også været glad for de kreative fag, som er afslappende, hyggelige og supplerer trivselsfagene rigtig godt. Jeg har gennem de kreative fag opdaget nye sider af mig selv.
Området omkring højskolen er helt fantastisk. Der er mulighed for dejlige gåture på de mange skovstier og gå ruter. Søen bidrager til, at man kan finde ro og stresse af. Så jeg har virkelig nydt naturen, dens farver og alsidighed.
Det fungerer rigtig godt, at vi bor i huse med ca. 14 elever. Det er hyggeligt og trygt, at man har et tilhørsforhold til huset og eleverne man bor sammen med. Samtidig er det dejligt at have sit eget værelse med bad og toilet, som man kan trække sig tilbage i.
Jeg var så heldig at få et af mit livs helt store oplevelser, da jeg fik mulighed for at rykke 3 mdr. ud af min dagligdag og tage på højskole. Det kan godt være, at nogle mennesker mener, at jeg må have ført et kedeligt liv, hvis sådan noget som et højskoleophold kan blive betragtet som så stor en oplevelse. Faktisk mener jeg selv at jeg har haft et temmelig indholdsrigt liv, så jeg må hellere redegøre for, hvorfor mit ophold blev så stor en oplevelse.
Jeg har altid været en stor dreng, hvor kampen mod kiloene har været en del af min dagligdag. Indtil jeg var i begyndelsen af fyrrerne, kunne jeg nogenlunde holde kiloene i ave, men derefter begyndte det at gå rigtigt galt og omkring årsskiftet snakkede min kone og jeg om, at der skulle ske noget, hvis jeg skulle kunne se frem til en aktiv tredje alder.
Vi snakkede om forskellige muligheder, slankekure og lignende, men endte med at koncentrere os om et ophold på en livsstilhøjskole. Det var nok min kone, Gitte, et sådant ophold tiltalte mest. Jeg sagde, at det lød rigtigt godt, men jeg mente det ikke.
Det blev aftalt, at vi begge skulle af sted, men hver for sig. Både fordi vi har en lille hund og især fordi vi bliver motiveret af forskellige ting. Hvis vi tog af sted sammen, ville der være stor risiko for, at vi ville gå i tolv uger og bide af hinanden, fordi vi ville noget forskelligt, og så kunne vi jo egentlig lige så godt blive hjemme!
Gitte fik orlov fra hendes arbejde og tog af sted. Hun var hjemme hver weekend, og jeg kunne virkelig se, at hun fik noget ud af opholdet, både på vægten, men især også mentalt. Hun fortalte om livet på Skærgården, omgivelserne, menneskene, læringsfagene og livet i det hele taget, og sagde, at alt det kom jeg også til at opleve. Ja ja, det er godt med dig, tænkte jeg. I dag kan jeg godt fortryde lidt, at jeg ikke var mere interesseret i de oplevelser hun fortalte om, men jeg tænkte, at bare hun var glad, så var jeg også glad. Hun kunne koncentrere sig om, hvad der skete på Skærgården, så kunne jeg tage mig af resten af verdenen.
Gittes ophold sluttede i november, hun havde haft et fint vægttab og så tilbage på et dejligt og lærerigt ophold. Hun blev ved med at sige: Tænk engang. Alt det kommer du også til at opleve! Det var da satans! Hun bliver ved med at plapre om, at jeg skal af sted.
I foråret energirenoverede vi vores hus, og jeg tænkte, at nu forslår du, at de penge vi havde sparet op til mit ophold, det renoverer vi køkkenet for. Så stopper den snak om, at jeg skal af sted nok. Hvilken kvinde kan sige nej til et nyt køkken? Men det kunne Gitte, hun ville hellere renovere mig, sagde hun.
Når jeg nu ser tilbage, kan jeg kun sige at jeg er hende utrolig taknemmelig og glad for, at hun holdt ved og insisterede på, at jeg skulle af sted. Det kan jeg ikke takke hende nok for. Jeg opgav min modstand og affandt mig med min skæbne: Jeg skulle på højskole og man kunne vel altid smide et par kilo.
Det skal i den forbindelse siges, at jeg arbejdsmæssigt skiftede job. Jeg stoppede efter eget ønske med gennem 20 år at være en udfarende aktiv fællestillidsmand i Koldings største virksomhed, der gjorde, at jeg sad i et utal af bestyrelser både lokalt, på landsplan og på europæisk niveau og repræsenterede 350 kollegaer, og gik tilbage til mit fag som industriteknikker. Derfor havde jeg brug for at finde ud af, hvem jeg egentlig var efter i mange år næsten at have været synonym med tillidsmanden Michael. Jeg var egentlig også blevet en anelse tyndslidt rent mentalt. Gitte sagde på et tidspunkt, at hun godt kunne tænke sig en mand, der ikke snakkede, tænkte og drømte fagforening og arbejde. Nu når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, hvad hun mente, og hvor ensporet jeg egentlig var blevet. Så man kan sige, at muligheden for at få et pusterum fra dagligdagen kom på det helt rigtige tidspunkt.
Gitte og et vennepar kørte mig søndag 12. august til Skærgården. Jeg var ret spændt på, hvem jeg skulle være sammen med, og om jeg i det hele taget kunne “connecte” med nogen. Jeg kan huske, at jeg syntes, at det hele var meget mærkeligt. Da jeg lå på mit værelse A5 i hus A den første nat, tænkte jeg på, hvordan jeg skulle holde det her ud i tolv uger. De næste dage tænkte jeg: Du kan enten vælge at opretholde dine fordomme og holde paraderne oppe, eller du kan sænke paraderne og suge til dig. Jeg valgte heldigvis den sidste model.
Vi elever kom langsomt ind på hinanden. Vi fandt ud af, at det selvfølgelig var en udfordring, når 14 forskellige mennesker med vidt forskellig baggrund skal leve tæt sammen i et hus med diverse fælles rum. Der var selvfølgelig nogle knaster, der langsomt blev høvlet af. Langt hen ad vejen opstod der en forståelse for hinandens forskelligheder. De ugentlige husmøder var selvfølgelig også en ventil, hvor der kunne lukkes luft ud, og det blev der også.
Når jeg nu tænker tilbage, så kan jeg egentlig kun komme i tanke om bagateller, men når jeg læser min dagbog fra dengang, kan jeg se, at de bagateller fyldte en del. Men udover at møde mange nye spændende mennesker åbnede der sig også en hel buket af nye fag. Både mentale fag og motionsfag, der gjorde, at du skulle arbejde med dig selv på en hel ny måde. Noget andet, der også gjorde det til en spændende oplevelse for mig, var at vi var en god blanding af unge og mere modne elever. Jeg kommer fra en verden, hvor du ikke skal være ret meget over fyrre, før du er en ren oldsag, og her oplevede jeg, at de unge mennesker gerne ville diskutere og høre på os mere modne mennesker. Det var jeg rigtig glad for.
De nye fag og motionsformer gjorde også at dagene fløj af sted. Vi fik nye værktøjer at arbejde med: det være sig mental træning, trivselspsykologi, forskellige værktøjer til hvordan du sætter dig mål i livet og hvordan du når dem, eller hvordan du justerer de givne mål. Jeg fandt ud af efter et langt liv på evig slankekur, at hvis du kun arbejder med kost og motion, så er det at sammenligne med en nupo kur. Og det kan såmænd være meget godt, men det fører sjældent til et livslangt vægttab. Jeg fandt ud af, at det handler om en treenighed nemlig kosten, motionen og sidst men ikke mindst den mentale del: man skal omprogrammeres i kalotten, ellers går man tilbage til de dårlige vaner og ender med at tage hele vægttabet på igen og lidt til. Jeg lever absolut ikke som en munk i dag, men jeg ved bare, hvad jeg skal gøre, når jeg har været på vulkaner.
Jeg stiftede også bekendtskab med motionsformer som cirkeltræning, bodytoning, store bolde, og yoga og det var vildt skægt. Alle kunne være med, ja faktisk dyrker jeg stadig yoga. Jeg tager mine daglige 5 tibetanere og bagefter mediterer jeg, det giver mig en dejlig ro, samtidig med at jeg er blevet mere fleksibel, end jeg nogensinde har været.
Samtidig med at jeg stiftede bekendtskab med nye fag, mødte jeg også nogle undervisere, der efter min mening var fantastiske og virkelig kunne få det bedste frem i os elever. Det var en fornøjelse at opleve.
Mit ophold gjorde det også klart for mig at det at have tid til dig selv er en stor luksus. Jeg gik i min egen lille osteklokke der bestod af Skærgården og omegn og koncentrerede mig om mit eget velbefindende og fyldte dagene med spændende ny viden. Jeg fandt også ud af, at vores mentale tilstand er meget præget af alle de nyheder, vi får i en lind strøm alle steder fra. På højskolen så jeg sjældent nyheder og i stedet for at bekymre sig om, hvad der skete ude i verdenen, så blev ens bekymringer mere jordnære såsom: hvornår bliver der åbnet for varmen i hus A, hvad skal vi have at spise i aften, og har jeg tabt mig nok til vejningen på fredag. Og dét er jo til at forholde sig til.
Sensommer blev til efterår, hvor vi på de gode sommerdage badede i søen, dasede i solen og i det hele taget nød den dejlige natur som Skærgården ligger i. Da efteråret satte ind, var vi stadig meget i naturen, og mange af os gik rigtig mange kilometer, selvom det nogle gange var en våd fornøjelse.
Jeg havde et fornuftigt kontinuerligt vægttab. Og som ugerne gik, talte vi meget om, hvordan det ville være at komme hjem til ens dagligdag. Dét der på et tidspunkt havde ligget meget langt ude i fremtiden, kom lige pludselig tættere og tættere på. Jeg tænkte meget på, om jeg kunne holde de gode takter, når jeg kom hjem, og indtil nu er det gået fint.
Der blev afholdt en stor fest, da vi sluttede vores ophold. Mange skulle hjem, men en del fortsatte deres ophold, og jeg må indrømme, at jeg havde sværere ved at slippe livet på Skærgården, end jeg havde regnet med. Det er ligesom om, at livet på Skærgården kommer ind under huden på dig. Heldigvis blev jeg også moderne under mit ophold og kom på Facebook, og ad den vej kunne jeg følge livet deroppe, efter jeg kom hjem.
Nu her fem måneder efter jeg sluttede, er det hele kommet mere på afstand. Jeg har fortsat de gode takter, hvor jeg spiser sundt uden på nogen måde at være fanatisk, jeg motionerer i et fitnesscenter 3 gange om ugen samt laver mine Tibetanere. Jeg fik sågar en yogamåtte i julegave, hvabehar! Det har resulteret i et vægttab på nuværende tidspunkt på i alt 27 kg. Jeg tabte 19 kg i løbet af de 12 uger på højskolen, og har tabt 8 kg indtil nu efter jeg er kommet hjem. Jeg har ikke noget mål som sådan eller en slutdato. Men i stedet for at vægten konstant havde en opadgående tendens, skal den nu bare have en nedadgående ditto, og det har den.
Om man kan sige, at mit ophold på Skærgården reddede mit liv er måske at stramme den, men fakta er, at jeg styrede direkte mod nogle seriøse livsstilsygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes 2, hvis jeg havde fortsat den måde jeg levede på. Min læge er meget imponeret over mine resultater. Han roser mig faktisk, og det er sågu mange år siden, han har gjort det. Jeg føler mig rigtig godt rustet til fremtiden. Mange i min omgangskreds siger, at jeg virker mere overskudsagtig og venlig, efter jeg er kommet hjem, jeg har mod på fremtiden, og ja, faktisk har jeg endda sagt ja til at opstille til et politisk tillidshverv.
Jeg har meget at takke min kone og det dejlige sted Skærgården for og kan kun anbefale alle at prøve at tage på højskole. Det er bestemt ikke sidste gang Gitte og jeg har været på højskole.
Efter 15 år på den samme arbejdsplads, hvoraf de sidste 4 år var i et flexjob, fik jeg en fyreseddel sammen med 400 andre. Øv, men vi fik en masse tilbud om kurser, men jeg kan ikke være på kursus heldags.
Jeg har længe ønsket mig et højskoleophold med livsstil og trivsel som hovedindhold fordi jeg havde det af h… til og var blevet alt for stor (på grund af trøstespisning), efter et langt liv med mange udfordringer. Jeg var og er mentalt slidt op. Jeg fik bevilget et 6 ugers ophold på Skærgården.
Der var lang fra Albertslund til Herning og jeg var ved at vende om flere gange, hvad var det jeg havde gjort. Højskole…… jeg havde mange fordomme omkring det. Jeg holdt ved og startede, på et, viste det sig, forrygende ophold.
Selvfølgelig starter dagen med morgensang efter morgenmaden, øv, var mine tanker typisk højskole, men hov man bliver jo helt glad i låget af det. Derefter en ½ times morgenmotion, øv igen jeg er jo lige stået op, Men nu vil jeg ikke undvære det, det var simpelt hen skønt at starte dagen med noget frisk luft, så var jeg klar til en dag med undervisning og motion.
Min intension med opholdet var at tabe mig, så var jeg sikker på, jeg ville få det godt. Men det viste sig at trivselsundervisningen og overvægtens psykologi sammen med sund mad i de rette mængder gjorde udslaget. Mens jeg var på Skærgården tabte jeg 10 kg, og efter jeg er kommet hjem har jeg yderligere tabt 18 kg.
Jeg har det fantastisk, og selv om jeg kom hjem til nogle udfordringer, (kom hjem fra indkøb og fandt min bror men en hjerneblødning), og jeg måtte aflive min dejlige hund for 14 dage siden, er jeg ikke begyndt at trøstespise som jeg plejer. Jeg går mange og lange ture, og det virker.
Mine fordomme er kommet til skamme, og det har haft en næsten ubeskrivelig betydning for mig at komme over til Skærgården. Lærerne har været fantastisk dygtige, og samværet med andre elever har også været uundværligt. Det var altid opbakning når man havde det svært. Der er godt nok nogen der har lagt øre til mange tude ture.
Jeg anbefaler både til højre og venstre et ophold på Skærgården, det er meget lærerigt.
Jeg nyder livet, og vil på sigt helt sikkert vende tilbage.
Karin Mikkelsen – tidligere elev på Familiehøjskolen Skærgården. Her er hun fotograferet ved Familiehøjskolens Sø. Ved siden af ses et billede af Karin før opholdet.
Karin har været elev på Skærgården i alt i ét år. Inden opholdet var hun blevet færdiguddannet blomster-dekoratør, men kunne ikke se sig selv i arbejdet. Karin var 21 år, vejede 156 kilo og var ked af det hele. Hun skulle søge arbejde, men ønskede det egentlig ikke.
Henning er årgang 1945 og pensionist efter et langt og aktiv arbejdsliv som bl.a. flymekaniker og bogholder. Og så er han i en moden alder blevet højskoleelev på Livsstilslinjen på Skærgården.
At hjælpe sig selv gennem et ophold på en højskole havde i nogen tid spøgt i Hennings tanker. Han var imidlertid bekymret for, om han fysisk og socialt ville kunne klare sig i forhold til de øvrige elever, og han spurgte også sig selv, hvad han kunne lære på en højskole – han, som har levet så mange år. Efter at have rådført sig med familien og skabt sig et overblik over økonomien tog han imidlertid beslutningen om, at nu skulle det være. Han blev elev på Livstilslinjen med henblik på at komme ned i vægt og forbedre sit helbred og sin fysik.
Henning fortæller, at opholdet på livsstilslinjen ikke blot har givet ham et stort vægttab men også en væsentligt øget mobilitet. Nu spiller han f.eks. hockey og andre boldspil på lige fod med de øvrige elever. “De glemmer, at jeg ikke er 17 år længere”, fortæller Henning med et stort smil, “- og det gælder for øvrigt også i det sociale liv på højskolen. Her er vi simpelthen på lige fod med hinanden. Jeg er sammen med ligestillede på trods af, at jeg er alderspræsident. Jeg skulle have taget på højskole før – måske allerede i mit arbejdsliv. Det har simpelthen åbnet en ny verden for mig både fysisk, fagligt og socialt. Her er mange muligheder for at være arbejde med de kreativ sider, og meget indhold som giver anledning til refleksion både over tilværelsen generelt og over mit eget liv i særdeleshed. Min omgangkreds er meget imponeret over min fysiske form og min mobilitet, og jeg nyder den øgede daglige velvære med alle de muligheder, det giver i mit privatliv.”
Henning fortæller videre, at han gennem opholdet har fået mod på den udfordring, det er at føre den nye livsstil med ind i de hjemlige omgivelser. Det skal bl.a. ske gennem planlægningen af motion og madlavning – og med en 18 hullers golfbane inden for rækkevidde er der også nye græsgange, som skal udforskes.
Henning håber, at andre lige som han vil unde sig selv et højskoleophold på Livsstilslinjen med alt det, som det kan give både fysisk, psykisk og socialt – også selvom man er lidt oppe i årene.
For mig blev det noget ganske særligt, at være på Højskolen Skærgården. Jeg fik modet til at trappe ud af min antidepressive medicin og fik tabt de 10 kilo, jeg havde planlagt.
Samværet med mennesker med forskellige oplevelser i bagagen og forskellige syn på livet, giver inspiration og hjælper én til at se sig selv i et positivt lys, og giver mod og gejst.
Jeg fik afprøvet grænser, fandt ud af at jeg kunne være med til langt flere motionsformer end jeg troede, uden at min gigt blev forværret og uden at jeg fik flere smerter.Tempoet og sværhedsgrad kunne jeg selv justere. Under en emneuge om intelligenser, var jeg på besøg på en bondegård og her var jeg med til at ordne heste. Samtidig overvandt jeg mig selv og kom op at ride på en stor dejlig hest. En ubeskrivelig følelse, når man i hele sit liv har været angst for heste.
I dagligdagen er der en god struktur, som jeg nogenlunde hurtig faldt ind i, omend jeg synes nogle ting kunne være lidt anderledes. Alle lærere og ”gamle” elever er flinke og hjælper gerne b.la. med at finde lokaler, finde ud af hvor alle ting er, når der skal gøres rent eller laves mad i storkøkkenet.
Jeg har følt, at der er en høj faglighed på stedet. Lærerne gør en fantastisk god indsats både fagligt og i praksis. Selv den lidt mere udfordrende del, som teorien, er lærerne gode til at formidle. Jeg synes, der har været mange gode teoretiske timer, hvor jeg selv har kunnet give udtryk for min mening og tanker om emnerne og hvor jeg er blevet præsenteret for forskellige teorier.
Køkkenet inspirerer til at leve sundt og ernæringsmæssigt rigtigt og jeg har fået mange gode tips, jeg kan tage med mig hjem.
Jeg kan varmt anbefale andre et ophold på Højskolen Skærgården.
Tiden til dig selv er nu
OPHOLD
25 uger
2025
OPHOLD
18 eller 19 uger
2025
OPHOLD
12 eller 13 uger
2024
2025
OPHOLD
6 eller 7 uger
2024
2025
HØJSKOLEN
Højskolen Skærgården
Skærgårdvej 23
7400 Herning
Tlf: 97 12 43 90
kontoret@hjsk.dk
Højskolens linjer
nyhedsbrev
Sitemap – Copyright 2022