På Højskolen Skærgården hjælper vi dig videre i livet.
Måske vil du gerne være lettere om livet eller gøre livet lidt lettere?
Vi tager hånd om det hele menneske og forsøger at skabe de bedst mulige rammer for sundhed og trivsel, sådan at du igen kan omfavne tilværelsen.
Udtrykket er desværre ikke mit eget. Det er Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der har sagt det om herregården Nr. Vosborg i Vestjylland. Men det passer så godt til vores højskole, at jeg er nødt til og med stor respekt at gøre brug af lånte fjer. For vores indre menneske har ikke altid lige gode vilkår i en verden og en hverdag, hvor det går stærkt, hvor vi skal præstere som forælder, som medarbejder, som ven, som kæreste eller ægtefælle, og hvor vi nogle gange glemmer os selv som mennesker. Glemmer at mærke efter. Glemmer at være nærværende.
Skærgården er en højskole, hvor du har mulighed for at komme til dig selv igen og få skabt mere sammenhæng mellem dit indre menneske og den ydre verden. De fleste kommer her, enten fordi de står overfor en forandringsproces, lige er kommet igennem en eller måske er midt i den. Mange kommer for at tabe sig, nogle for at (gen)finde sig selv, og andre igen for at finde ud af, hvilken retning livet skal tage. Men fælles for alle er ønsket om forandring og bedre trivsel.
HØJSKOLEN
Højskolens linjer
Copyright 2022