Sundhed & Trivsel

Sundhed og Trivsel på skærgården

Trænger du til at lade batterierne op og drage omsorg for dig selv og din trivsel?
Har du brug for at se dig selv og dit liv i et nyt lys? Og savner du inspiration og nye perspektiver?

 

På dette særlige sommerkursus serverer vi en bid af alt det gode, som vi også resten af året fordyber os i på Højskolen Skærgården.

undervisningen

Ugen vil i praksis bestå af inspirerende morgensamlinger med sang og musik, spændende teoretiske oplæg og refleksioner, værkstedsarbejde med kreativ fordybelse, vandreture i vores smukke natur, mindfulness og chi gong, bålaften og fællessang, badning i og sejlads på søen, dans og bevægelse, tid til stilhed og refleksion foruden socialt samvær og gode samtaler med ligesindede.

 

Midt på ugen er der udflugt til Hernings enestående kunstmuseer.

 

Sideløbende afholder vi også kurset ”Sundhed & Livsstil”. Der vil være enkelte timer med fælles undervisning og samvær på de to kurser.

en bid af alt det gode

Vi interesserer os for, hvad der skal til, for at vi trives og udfolder vores liv på den bedst mulige måde. Og vi er optaget af, hvordan vi kan skabe mere personligt overskud i hverdagen til glæde for os selv og for andre.

 

På kurset deler vi ud af vores tanker og teorier om sundhed og trivsel. Og så skal vi selvfølgelig nyde det gode højskoleliv, så vi også i praksis trives, folder os ud og får ladet op, så vi kan vende tilbage til hverdagen med ny inspiration og nyt overskud.

skærgårdens omgivelser

Højskolen ligger i smukke omgivelser syd for Herning. Fra skolen er der umiddelbar adgang til vores dejlige badesø, der også indbyder til aktiviteter som kanosejlads og svømning. Så tag både vandresko, gummistøvler og badetøj med.

 

underviserne

På kurset møder du højskolens faste stab af undervisere med stor erfaring fra det daglige arbejde på Skærgårdens livsstils- og trivselslinjer.

indkvartering

Som kursist bliver du indkvarteret på dit eget, rummelige værelse med toilet og bad. Får du brug for at trække dig lidt tilbage, er værelset til rådighed. Du kan også kan benytte vores træningsfaciliteter eller nyde vores enestående omgivelser med sø og skov i fritiden.

maden på skærgården

En væsentlig del af et kursus på Højskolen Skærgården er den mad, vi spiser. Maden skal give energi til både fysisk udfoldelse og mentale forandringer. Maden er sund med masser af groft og grønt. Der er forfriskninger og mellemmåltider både formiddag, eftermiddag og aften.

det praktiske

Sundhed og Trivsel strækker sig over en uge og afholdes i uge 30 eller uge 31.

Der er ankomst og indkvartering søndag mellem kl. 15 og 16.30. Programmet begynder med velkomst kl. 17 og aftensmad kl. 18. Kurset slutter lørdag formiddag, hvor værelset skal være forladt inden kl. 10. Der er adgang til trådløst internet samt vaskemaskine og tørretumbler.

priser

Prisen for kurset er 5.200 kr. pr. person på enkeltværelse med eget bad og toilet.

Der er fuld forplejning under hele kurset og udflugter og materialer er også med i prisen.

Håndklæder og sengelinned kan lejes for 100 kr.

afbestillingsforsikring

Din egen forsikring inkluderer muligvis en afbestillingsforsikring. Ring derfor gerne til dit eget forsikringsselskab og forhør dig, om du allerede har en afbestillingsforsikring, der indbefatter højskoleophold.

 

Det er også muligt via bl.a. Europæiske Rejseforsikring og Gauda at tegne en afbestillingsforsikring til et højskolekursus. Forsikringen dækker, hvis man ikke kan komme afsted på højskolekurset. Det er en betingelse, at forsikringen er tegnet FØR, man tilmelder sig højskoleopholdet.

Kom med til sommer

Sundhed & Trivsel på skærgården

SUNDHED OG TRIVSEL
UGe 30 2024

For dig som har brug for en uge
med inspiration til at leve i balance.

TILMELD

SUNDHED OG TRIVSEL
UGE 31 2024

For dig som har brug for en uge
med inspiration til at leve i balance.

TILMELD

SUNDHED OG Trivsel
uge 30 2023