“Er det tid” Højskolens jubilæumssang

"Er det tid" Højskolens 50-års jubilæumssang

På Skærgården har vi hver mandag morgen en lille stund, hvor vi sammen kigger efter, om der er små eller store sejre, der skal fejres, noget vi personligt har kæmpet for og overvundet. Og vi kigger også efter det, som bare er kommet til os, måske fra uventet side, og som giver anledning til at udtrykke taknemmelighed. Det er ofte en magisk stund, som kan mærkes i hjertet og langt ind i sjælen.

 

Denne musikvideo med vores jubilæumssang rummer det hele.

 

Stor taknemmelighed over det tålmodige arbejde, som Michael Møller Andersen har lagt i projektet. Over Martin Ottosens dygtige indspilning og redigering. Over de mange dejlige billeder, som vi gennem årene får af eleverne. Over Gunnar Merrilds smukke fotos. Over de elever, som sang sangen igen og igen en kold søndag i november. Af hjertet TAK til jer alle.

 

Men også en sejr. Det var en sejr at kunne fejre 50 års jubilæum i efteråret 2022. Vi giver os selv fuldt ud hver eneste dag for at skabe rammerne for at mennesker kan komme her og folde deres indre menneske ud i fuld størrelse. Finde sig selv. Blive sig selv. Stå ved sig selv. Det er det mest meningsfulde, man kan forestille sig. Og det er fantastisk, at det lykkes år efter år. Det er samskabelse mellem højskole og elever på allersmukkeste vis.

 

Se videoen klik her