Højskole for voksne

For alle aldre fra 20 til 80, som ønsker at skabe forandring i livet

Højskolen Skærgården er fremfor alt højskole for voksne. Mennesker i alle aldre fra 20 til 80, som ønsker at skabe forandring i livet, som savner inspiration til at sætte en ny kurs, som har brug for en pause til at tænke nye tanker.

 

Vi har ophold på 6, 12, 18 og 24 uger og priser ned til 1500 kr. om ugen på 12 ugers ophold og længere.

 

På vores højskoleophold er der højt til loftet og dermed en enestående ramme til personlig udvikling.
Her er der rum til at begynde at drømme igen, være nysgerrig, lære nyt og møde nye mennesker.

INSPIRERENDE LÆRINGSMILJØ

Som mennesker kan vi opleve, at tilværelsen mister sin fortryllelse, at vi glemmer at kigge efter magien og udforske livets muligheder, fordi vi kommer til at hænge fast i travlhed – eller kedsomhed. Og selvom man holder af hverdagen, kan den godt nogle gange trænge til fornyet energi.

 

Det betyder, at du møder andre mennesker, som står det samme sted i livet som dig. Som har levet liv med alt hvad det indebærer med i bagagen. Som ønsker at eksperimentere, prøve nye ting, lære at lege igen og gøre sig nye erfaringer, som kan tages med videre i livet.

 

Alle der kommer på Skærgården har det til fælles, at de ønsker at skabe forandring i livet. De har lyst til – eller brug for – at udfordre sig selv og stille sig ud i det åbne. Og på Skærgården er der mulighed for at gøre dette alene – og alligevel sammen med andre, der har samme ønske om at begynde at drømme igen. Og det hele foregår i et inspirerende læringsmiljø med masser af erfarne højskolefolk, der brænder for at facilitere og vise nye veje.

På Skærgårdens højskoleophold sammensætter du dit eget skema, så du kan få netop det højskoleophold, du drømmer om. Du kan både vælge linje og sammensætte ud fra et stort valgfagsudbud. Du kan eksperimentere med en masse former for bevægelse og samtidig leve sundt og spise både groft, grønt og velsmagende mad.

LIVSSTIL kan du lære hvordan du lever sundt, får gang i og holder fast i et vægttab. På TRIVSEL kan du tilegne dig et nyt sprog med mange flere nuancer på din mentale sundhed, så du kan skabe dig et bæredygtigt liv i balance. På SKABERGLÆDE har vi fokus på hændernes betydning for vores sundhed og trivsel, så du kan eksperimentere med det kreative på vores skønne farverige værksted.

Vi er optaget af hele menneskelivet og ser det som vores fornemmeste opgave at tænde lyset i menneskers øjne, så de får fornyet smag på livet og rejser herfra med en masse nyt i bagagen, det være sig nye tanker, en ny og aktiv krop, skønne kreative værker og spændende samtaler.

Højskoleophold skaber minder for livet – ikke mindst når man lidt ”uventet” kommer afsted undervejs i livet

Vejen til forandring og
minder for livet starter her

Hvem er eleverne på Skærgården

På Skærgården er eleverne aldersmæssigt jævnt fordelt mellem 18 og 80 år. Her er rig mulighed for både at være sig selv og for at møde nye mennesker. Her har du friheden til at finde dig selv sammen med ligesindede, som er på samme ”mission” som dig. Fælles for alle er ønsket om at skabe positive forandringer i livet.

 

Vi kombinerer det faglige og det sociale med fred og fordybelse i en fantastisk natur. Du vil indgå i et fællesskab med andre, der har de samme interesser som dig, og du vil opdage hvordan den fælles dialog og erfaringsudveksling er med til at befrugte dine drømme.

 

Højskolen Skærgården er en oase, hvor du kan genfinde energien og livsglæden. Her finder du sammen med ligesindede ro og rum til både at udvikle dig og opdage nye udfoldelsesmuligheder i dit liv generelt.

Naturskønne omgivelser

Højskolen ligger direkte ud til en smuk badesø, og vi har direkte adgang til store arealer skov og naturområder. Naturen er vigtig for os. Den beroliger nervesystemet og åbner for stimuli i fascinationscentret. Spændingstilstande bliver dæmpet, pulsen falder og naturen inviterer os til at lade tankerne vandre frit, så vi kan lære at dagdrømme igen. Det er når hjernen er i sit mest afslappede modus, at vi tænker mest kreativt.

 

Se flere billeder i vores galleri