Højskolen Skærgården

Velkommen på skærgården

Skærgården er stedet, hvor du har mulighed for at strække dit indre menneske ud i fuld størrelse.

Udtrykket er desværre ikke mit eget. Det er Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der har sagt det om herregården Nr. Vosborg i Vestjylland. Men det passer så godt til vores højskole, at jeg er nødt til og med stor respekt at gøre brug af lånte fjer. For vores indre menneske har ikke altid lige gode vilkår i en verden og en hverdag, hvor det går stærkt, hvor vi skal præstere som forælder, som medarbejder, som ven, som kæreste eller ægtefælle, og hvor vi nogle gange glemmer os selv som mennesker. Glemmer at mærke efter. Glemmer at være nærværende.

Skærgården er en højskole, hvor du har mulighed for at ”komme til dig selv” igen og få skabt mere sammenhæng mellem dit indre menneske og den ydre verden. De fleste kommer her, enten fordi de står overfor en forandringsproces, lige er kommet igennem en eller måske er midt i den. Mange kommer for at tabe sig, nogle for at (gen)finde sig selv, og andre igen for at finde ud af, hvilken retning livet skal tage. Men fælles for alle er ønsket om forandring og bedre trivsel.

På Skærgården har vi fokus på sundhed og trivsel. Vi ønsker naturligvis, at du må trives og leve sundt på vores dejlige højskole, mens du er her. Men ikke blot det: I undervisningen og det øvrige højskoleliv får du også viden om og erfaringer med, hvordan du aktivt skaber både sundhed og trivsel i dit eget og andres liv, så du er godt klædt på til livet efter Skærgården. For os handler det bl.a. om en bæredygtig udvikling på både det fysiske, det psykiske og det sociale plan. Skærgården er således højskole for voksne mennesker, der er nysgerrige efter, hvad det vil sige at være menneske, og som ønsker at reflektere over livet og på den måde måske finde nye veje.

Men forandringsprocessen begynder først, når den kommer af et ægte ønske om udvikling. Derfor står vi også gerne til rådighed for en samtale, inden du beslutter dig for et højskoleophold hos os.

Velkommen på Skærgården.

Vibeke Lundbo, forstander

Højskolen Skærgårdens historie

Vi har lavet højskole for mennesker i forandring siden 1972. I de første år var det næsten udelukkende familier med børn, som nød godt af, at højskolen også havde egen børnehave og børneskole.

Familiehøjskolen blev stiftet som en reaktion på de familiepolitiske strømninger i 60’erne, hvor det blev nemmere at vælge børn fra – med p-piller og fri abort – her skulle det være muligt at vælge børnene til, også selvom omstændighederne var imod.

 

I årenes løb fandt nye elever vej til Skærgården. I 1990’erne blev det til en livsstilslinje – dengang med Keld ”Fnuggi” Pedersen i spidsen – og i 2010 blev der udvidet med en trivselslinje. De to linjer var – og er – på mange måder også en reaktion på samfundsmæssige strømninger, som fører til udfordringer på både den fysiske og den mentale sundhed. I et højhastighedssamfund, hvor alle er på arbejdsmarkedet og samtidig er aktive på rigtige mange fronter i fritiden, er de nemme løsninger lige ved hånden. Og i en overstimuleret tid, hvor det er svært at finde tid og ro til almindelig eftertanke, har vi endnu ikke fundet ud af, hvad det betyder for vores mentale og eksistentielle sundhed, eller hvad vi kan gøre for at imødegå det.

 

Højskolen blev stiftet i 1972 af to driftige lokale kvinder, nemlig Meta Hareskov og Bitten Damgaard. Meta Hareskov var formand for KFUK’s Sociale Arbejde og derfor blev højskolen stiftet på et kristent grundlag, som i dag er ændret til et alment Grundtvig-Koldsk værdi-sæt. Meta Hareskov forlod bestyrelsen efter 10 år, men Bitten Damgaard har siddet i bestyrelsen 50 år. De første 10 år som næstformand og de følgende 40 år som formand. Hun har med sin højskoleånd og sit vid og menneskesyn haft en vigtig rolle på højskolen. Med sit indgående engagement i kunst og kultur har hun i høj grad også bidraget til, at kunst og arkitektur stadig sætter en vigtig scene på højskolen, hvor traditionen med at lade en kunstner bo og arbejde på højskolen i kortere perioder er genoptaget. I jubilæumsåret 2022 indvies en ny pejsestue, som er muliggjort på baggrund af donationer fra bl.a. Bitten Damgaard og i den forbindelse er der også malet et portræt af hende af den lettiske kunstner Janis Strupulis, som er kommet i Danmark hvert år siden 1992. I dag er Bitten Damgaard æresmedlem og deltager som sådan fortsat i bestyrelsesmøderne.

Vores Værdier

Vores værdigrundlag vidner stadig om den højskole, der blev grundlagt i starten af 70’erne med støtte fra bl.a.
 Egmont-fonden og KFUK’s sociale arbejde.
Og sammen med de mange erfaringer vi har gjort os i årenes løb, er fundamentet stadig bæredygtigt.

forskellighed

På Skærgården er der plads til at være dén, man er. Mangfoldigheden er stor, og fællesskabet er baseret på, at alle mennesker er ligeværdige og møder hinanden med tillid, samtidig med at der er plads til forskellighed og respekt for hinandens grænser.

Integritet

Vi oplever, at vi som mennesker livet igennem har brug for at samle og integrere de oplevelser og erfaringer, vi gør os og ”tage livet på os”, ikke mindst når vi skal drømme om og lægge planer for fremtiden. Alle på højskolen skal derfor opleve at have mulighed for at udvikle sig og leve i overensstemmelse med både egne og højskolens værdier.

nysgerrighed

Vores tilgang til at arbejde med sundhed og trivsel er åben og fordomsfri. Vi bliver alle hele tiden klogere, og derfor forholder vi os undersøgende og kritisk til ny viden, så vi kan navigere i det og balancere mange forskellige hensyn. Vi tager udgangspunkt i elevernes individuelle ressourcer og er nysgerrige på, hvad der virker for den enkelte.

respekt

Respekt er for os evnen og viljen til at se andre mennesker som unikke og ukrænkelige. Det bygger på forståelse for andre mennesker og deres vilkår, og retter sig både indad i form af selvrespekt og udad i form af respekt for andre menneskers ret til at finde egne svar og løsninger.

sammenhæng

På Skærgården ønsker vi at give tid til at forstå og fordøje de mange sammenhænge, vi som mennesker indgår og lever i. Vi prioriterer at tænke i helheder – også når det er besværligt. Vi ser det som væsentligt, at den enkelte finder sin egen økologiske balance, fx mellem krop og sind, det sociale og det individuelle, og mellem natur og kultur.