Blandt Charolais-kvæg går en 85 årig mand og kigger til årets første kalve. Han har lige været til undersøgelser for sin kræftsygdom, og der er heldigvis pause i kemoen. Men han er blevet tynd, og det ser vildt ud, når han går rundt mellem de store dyr og snakker lidt med tyren, mens han klør den på ryggen.
Han har en skøn nabo, som sidste år hjalp ham med at støbe nyt gulv i maskinhuset – men ikke troede sine egne øjne, da han opdagede, at gulvet både skulle fjernes og støbes med håndkraft. Men sådan blev det. Og sådan foregår det hver eneste dag. Træer bliver fældet, brænde kløvet og bygninger renoveret. Køerne bliver passet, og tyrene udskiftet med passende mellemrum.
Manden er min far. Og han købte landstedet for nogle år siden, da han havde solgt sit livsværk, en gammel møllegård. Og hver gang jeg kommer derud, viser han mig, hvad han har lavet siden sidst.
Japanerne har et ord for dette: IKIGAI. Det betyder at have noget meningsfuldt at stå op til hver dag. En mission. En forpligtelse. Og japanerne er sikre på, at det er med til at holde dem raske og rørige. Og frem for alt i live – for de bliver både gamle OG holder sig friske.
Jeg tror, det landsted er min fars IKIGAI, dét som holder ham frisk – og i live. Og det glædede mig usigeligt at opleve hans seneste fødselsdag, hvor nye og gamle venner festede til langt ud på natten.
Som ung maskinarbejder var han på Askov Højskole, og for mig er han billedet på Grundtvigs ideer om at forene ånd og hånd. Hvor dannelse også handler om glæden ved at arbejde. Hvor frihed er at være bundet af de rette bånd. Hvor lykken er at kunne forme et dagligt liv, vi glædes ved. Og hvor fællesskab og forpligtelser går hånd i hånd med friheden.
Japanerne kalder det IKIGAI. Grundtvig kaldte det ”et jævnt og muntert virksomt liv på jord”. Og stiftede højskolerne, hvor man heldigvis stadig har mulighed for at tage sig en pause i livet og overveje, hvilket liv man ønsker at leve.
Hverdagseventyr Mest af alt holder jeg af hverdagen. Sagde Dan Turell. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Jeg har altid haft det svært med de store ferieplaner, de store forventninger og de store budgetter. Jeg kan sagtens glæde mig over andres ferier, men selv holder jeg mest
Når bare man går, så går det nok Der er SÅ mange gode grunde til, at det er svært at få motion ind i dagligdagen. Jeg har altid de bedste intentioner. Men kommer alligevel ikke liiige i træningstøjet. Engang betalte jeg for et helt år i et træningscenter, fordi jeg
IKIGAI – hvad får os ud af sengen om morgenen? Blandt Charolais-kvæg går en 85 årig mand og kigger til årets første kalve. Han har lige været til undersøgelser for sin kræftsygdom, og der er heldigvis pause i kemoen. Men han er blevet tynd, og det ser vildt ud, når
At stå i det åbne Jeg ved ikke rigtig, om jeg nogensinde bliver gammel eller erfaren nok til at mene, at jeg har en egentlig livsfilosofi – bl.a. fordi tvivlen bliver jo større med alderen. Men hvis jeg alligevel skulle kaste mig ud i det, så ville det første punkt
Dagdrømmeri Jeg havde for mange år siden en chef, som ofte sluttede sine lange taler af med at sige, at al statistik viste, at halvdelen af os havde tænkt på sex, mens han talte. Jeg skal ikke kunne sige, hvad de andre tænkte på, men han havde sikkert ret i,
Stjernestunder I pinsen var jeg ude at sejle med Fulton. Det var fuldstændig magisk at være ombord på sådan en tre-mastet træskonnert fra 1915. Vi lærte at stille til baksmønstring, hvor dagens information blev givet og opgaver uddelt. Skipper var en høj mand i en klassisk sømandsbusseronne og en strikket
Hændernes betydning for sundhed og trivsel På Skærgården er vi optaget af alt det, der bidrager til, at mennesker trives. Og fordi vi lever i en tid med stor fokus på det, der foregår oppe i vores hoveder, og hvor vores hænder nemt griber en mobiltelefon, købte jeg i efteråret
Ferietid Det er blevet ferietid og dermed tid til at sætte tempoet ned og fylde vores depoter op med kærlighed. Jeg er jo fra en tid, hvor man sagde, at ”Lediggang er roden til alt ondt”. I dag er det nærmest modsat. Vi kæmper for at finde ro og langsomhed
Et bæredygtigt liv Jeg faldt forleden over udtrykket ”quiet quitting”, som betyder at arbejde efter reglerne og ikke ud over almindelig arbejdstid. Jævnligt hører vi også fortællinger om mennesker, der siger deres job op for at kunne leve med anderledes prioriteringer. Vi ved også i dag, at stress ofte rammer
Det smukke efterår Jeg har i flere år koketteret med, at jeg kun er halvvejs i livet. Og selvom jeg er optimist, må jeg nok som 58 årig erkende, at det ikke passer helt længere. I stedet gør jeg mig tanker om, hvordan jeg gerne vil blive gammel. Én af
Hvem er jeg egentlig, når jeg er mig selv? Forleden fik jeg denne hilsen fra en skøn kvinde, der var elev på højskolen for nogle år siden: “For mig var det malerværkstedet, der gjorde størst indtryk. Her fandt jeg min næste livsfases vigtigste udviklingspotentiale, maling, og nu er jeg så
Har du brug for pjække? Da jeg var barn, lærte jeg, at man skal behandle mennesker ens. Jeg lærte også at behandle andre, ligesom jeg selv gerne ville behandles. Men heldigvis bliver vi klogere med tiden. For det er jo mere kompliceret end som så. For at behandle mennesker ens,