Foredrag ved Tine Sigård

Foredrag ved Tine Sigård

Onsdag d.26. april 2023

Tine fortæller sin ærlige historie om at være vokset op i en dysfunktionel familie, en skolegang med mobning, og den ensomhed og forkertheds/tomhedsfølelse, der voksede i hende som barn. Allerede som 10 årig fandt hun trøst i alkohol og hun fortæller om, hvordan livet med alkohol ødelagde både hende selv og hendes nærmeste, hvordan hun lykkedes med at føre et almindeligt arbejdsliv, inden hun ramte bunden, og hvordan hun i dag lever sit liv som ædru.
Foredraget handler også om følelsesmæssig afhængighed, om accept af diagnosen borderline, og hvordan det har hjulpet Tine at favne den. 
Tine har været elev på Skærgården for et par år siden og har tidligere fortalt sin historie her. Hun har erfaret, at det både er godt for hende selv at fortælle historien og at det samtidig er meningsfuldt for andre mennesker at blive klogere på, hvad der foregår under overfladen hos et menneske, der kæmper med sig selv og livet og forsøger at få alting til at se normalt ud.

Aftenen begynder med spisning kl. 18 og derefter koncert kl 19. Efterfølgende vil der være kaffe og kage.

Pris: 150 kr. inkl. aftensmad og kaffe ( 125 kr. for medlemmer af skolekredsen)

Tilmelding: på mail til kontoret@hjsk.dk eller på tlf. 9712 4390 Betaling: på mobilepay 63927 eller til reg. nr.: 7604, konto nr. 1303215 (Vestjysk Bank). Husk at skrive Højskoleaften på betalingen.