Dylan Forever (solo)
Dylan Forever plukker i Bob Dylans imponerende bagkatalog, og spiller sange af mesteren, fra de tidligste albums frem til de nyeste. Nogle af sangene spilles tro mod originalerne – og andre mindre tro. ” Det handler først og fremmest om at formidle de smukke, skarpe og dybsindige tekster og fængende melodier”.
Mellem sangene fortælles der om Bob Dylans musik, liv og samtid.
Til denne fortællerkoncert er fokus på Dylans karriere og musikalske udvikling, fra starten i 1961 da Bob Dylan ankommer til New York og frem til 1976 hvor Bob Dylan udgiver pladen Desire.
En fortællerkoncert med Dylan Forever er en sammensmeltning af gode sange, historien om en enestående kunstners udvikling og en humoristisk og uhøjtidelig tilgang til emnet.
Dylan Forever (solo) er:
Jakob Alsbjerg: vokal, guitar og mundharmonika
Links:
Hjemmeside: www.dylanduo.dk
Facebook-side: https://www.facebook.com/Dylanduodk/
Live fra Rønde: https://youtu.be/6OCxn0hS-Sg
Dylan duo medley: https://www.youtube.com/watch?v=wMWOMNQMRcg
Begivenheden starter kl. 19.00. Der er mulighed for at komme til spisning kl. 18.00. Efter koncerten er der kaffe og hygge.
Tilmelding sker på mail senest mandag morgen i samme uge som højskoleaftenen til kontoret@hjsk.dk eller på 97124390. Prisen er 175 kr. for mad, foredrag og kaffe. 150 kr. hvis man er medlem af skolekredsen.